23948sdkhjf

Medie: Nu er stifter bortvist fra juicefirma

Han har angiveligt »misligholdt sine forpligtelser«
Det kan ellers nok være, at der sker lidt af hvert hos det danske juicefirma JuicOrganic.

Tidligere på ugen kom det frem, at JuiceOrganic har fået ny direktion, ledelse og ejerkreds i forbindelse med, at rigmanden Ivan Bjerg-Larsen er blevet købt ud.

Og nu skriver Finans så, at mediet er kommet i besiddelse af dele af en mail, hvoraf det fremgår, at JuicOrganics stifter og mangeårige direktør, Hans Osterman Petersen, er blevet bortvist.

- Det er med beklagelse, at jeg som bestyrelsesformand for Juicorganic ApS hermed må meddele jer, at vi i weekenden med øjeblikkelig virkning bortviste Hans O. Petersen, idet vi var blevet bekendte med, at Hans O. Petersen i væsentlig grad havde misligholdt sine forpligtelser overfor Juicorganic ApS, står der ifølge Finans i mailen.

Afsenderen er JuicOrganics nye bestyrelsesformand, advokat Jacob Roesen, der bekræfter indholdet, men som ikke ønsker at uddybe årsagen. Han oplyser dog til Finans, at Hans Osterman Petersen stadig er medejer, men at han ikke som tidligere planlagt skal være udviklings- og kvalitetsdirektør. Stifteren har således ikke længere sin dagligdag hos JuicOrganic.

Ifølge Finans er også en anden ledende medarbejder blevet bortvist. Det er ikke lykkedes mediet at få en kommentar fra nogen af de to bortviste.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142